Marsvin kan ikke selv danne c-vitamin, og skal derfor have det tilført via foderet. Det nemmeste er at købe et færdigt foder med et højt indhold af c-vitamin. Samtidigt skal man gå udenom foder med et højt indhold af korn. Da marsvin ikke er bygget til at fordøje korn, så kan man komme ud for at ens marsvin reagerr med allergisymptomer på et foder med for meget korn i. Dvs. at de begynder at få udtørret og irriteret hud, kløe og skæl. Som hovedregel kan man godt gå ud fra, at foder i supermarkedet er ‘junkfood’.

Man kan købe foderpiller af forskellige mærker (igen ikke fra supermarkedet), f.ex. Mifuma, eller CAK (Cavia Korrell). I den noget dyrere ende finder man Burgess Excel, som er virkeligt lækkert – og kan med fordel bruges som guf.
Nyere på markedet i Danmark er Berkel. Det er dog ikke lige sådan at finde i butikkerne. Her henter folk enten selv i Tyskland, eller springer på en ‘Berkel-rute’ der kommer til Sjælland/Storkøbenhavn cirka en gang om måneden.

I nødens stund kan man se om der er en opdrætter i lokalområdet og høre hvad de bruger og hvor de får det fra.

Foder
Translate »