Neutraliserede hanner ses oftere og oftere nu om dage. De tjener til det ‘formål’ at man jo kan have dem med en eller flere hunner uden at der kommer unger. Tit kan stridbare hunner bedre enes med en ‘han’ i flokken. Modsat mange andre dyrearter vil hannen IKKE ændre adfærd efter en neutralisation. Dvs. at kunne han ikke gå med hanner før, så kan han heller ikke efter. Han vil stadig opføre sig som en fuldt ud viril han, eneste forskel er at der skydes med løst krudt. Det ses sjældnere at en hun bliver neutraliseret, fordi det er en menget større operation. Men det sker dog at hvis en hun alligevel er på operationsbordet, at ejer vælger at få hende neutraliseret.

Man skal her være allermest obs på om man vælger en dyrlæge, der har kompetencer indenfor marsvin. Det ses desværre stadig, at en del dyrlæger ikke ved nok om marsvin, og derfor sidestiller dem med f.ex. kaniner.
Hvis dyrlægen siger at marsvinet skal faste inden operationen… så skift dyrlæge til dit marsvin. Marsvin kan ikke kaste op, og skal derfor ikke være fastende, da maden i maven ikke udgør nogen risiko. Tværtimod kan det være skidt for marsvinet at ikke have mad i systemet, da man her kan komme ud for at systemet går i stå og ikke kan komme igang igen.

Spørg dyrlægen omkring hvilken procedure/metode der benyttes. Det er mere kompliceret at kastrere et marsvin end f.ex. en kanin, hvor man kan lave snipsnip, sy 3 sting og så er man færdig. Marsvin skal syes i flere lag, osse indvendigt. Man er for nyligt begyndt at kastrere marsvin igennem bughulen – så hvis din dyrlæge benyttet den metode frem for den ‘gammeldags’, så er det også helt fint.

Neutralisation
Translate »