En marsvineudstilling kan godt virke rodet og uoverskuelig, når man ikke har været med før… og man kan seriøst få stress af at skulle holde øje med hvornår man skal op…. specielt fordi der ikke altid annonceres med en råbende sekretær, at nu er det nu.

Det er der selvfølgelig råd for, og det gælder uanset hvilken klasse man har dyr i. Jeg har fundet det nemmest at holde øje med dyrene/burene i klassen lige før mit eget dyr skal på dommerbordet. Dvs. at hvis mit dyr har nr. 198, og er i en klasse med dyr fra 190 til 205, så tjekker jeg hvilke numre der er i klassen før… det kunne være 176-189. Her bider jeg mærke i helt præcist hvor de bure er henne, og så har jeg hele tiden et halvt øje på dem. På et eller andet tidspunkt, så ser man en hel flok mennesker valfarte hen til burene, tage dyrene op, og hjule af med dem… så skal man selv op næste gang. Det giver så fint tid til at man i roligt tempo kan traske op til sit bur, og lige så stille gøre klar til klassen. Der går jo så sjældent længe før resten af klassens mennesker dukker op, og så følger man bare med strømmen.
De udstillinger som er uden bure, der må man bare holde godt øje.. man kan godt liste sig ind på udstillere ved bordet og lige spørge hvilken klasse de står med.

Mange af dyrene har nogen forskellige bræt-dimser at stå på – det er ikke et udstillingskrav, men er ganske praktisk. Har man ikke sådan et, så tage et sammenfoldet håndklæde med, som dyret kan sidde på – det gør det nemmere at række rundt ved dommerbordet. Man kan med fordel vikle håndklædet om et eller andet stift (og håndterbart), som f.ex. en stor bog i stift bind. Vores første bræt bestod af en hylde, savet i passende stykker, med klodser som ben, og hjemmesyede betræk.

Oppe ved dommerbordet, bliver dyrene bedømt af dommeren en af gangen. Nogen gange kan man greje hvordan placeringen bliver.. andre gange ikke. Når dommeren er færdig med klassen, så går man tilbage til burene med dyrene.

Senere på dagen, kommer bedømmelsessedlerne op og hænge på burene… med rosetter eller hvad arrangørerne nu ellers bruger. Det kan osse hænde at man får sin bedømmelsesseddel med med det samme.

Så skal vi på bordet
Translate »