Hvornår og hvormange?

Ungerne flytter først når de er 4 uger og vejer mindst 300g. Marsvinene flytter ikke til en fremtid som alene-marsvin, da de er flokdyr, og har behov for selskab fra mindst én artsfælle :-)
De flytter heller ikke som selskab til en eller flere kaniner.

Henvendelser fra børn?

Børn må hjertens gerne henvende sig på dyr der kan flytte, MEN! Da børn under 18 år ikke er juridisk ansvarlige for dyrs ve og vel (uanset hvor godt de passer dem alene), så forventer jeg et forældresamtykke før aftalen er endegyldig – dvs. at jeg SKAL være blevet kontaktet af forældrene. Det er for at sikre dyret, såfremt det f.ex. har behov for dyrlægehjælp, at forældrene er klar over at det til syvende og sidst er deres ansvar at dyret bliver passet og plejet ordentligt.

Hvad koster marsvin?

Kontakt mig og hør nærmere hvad der kan aftales.
Tag osse et kig på Bytte-bytte-købmand

Kan der reserveres?

Ja.. og nej. Der er desværre mange som oplever at få reservationer på dyr, plus at de ‘holder’ dyret i rimeligt langt tid før dyret kan hentes, hvorefter der springes fra. Meget ærgerligt, hvis man i den periode har sagt nej til andre interesserede, og så står tilbage med dyret i sidste ende.

Kan der reserveres på ufødte unger?

Ja.. og nej igen. Jeg skriver gerne interesserede op, som bliver kontaktet i den rækkefølge henvendelserne bliver modtaget på. Når ungerne er født, og jeg selv har valg om jeg vil beholde en/flere, bliver de interesserede kontaktet i rækkefølge. Nogen dages betænkningstid  kan sagtens aftales. Men igen inden for en rimelig tidsramme, hvorefter der så overgåes til ovenstående fremgangsmåde. Der tages forbehold for at jeg selv, og ejer af evt. lånehan, vælger først. En sådan reservation er IKKE bindende  – men er udelukkende en udvist interesse for et givent kuld.

Sundhedsgaranti

Jeg går meget op i at mine dyr er raske når de forlader huset, for at flytte til deres nye hjem. Skulle der alligevel tilstøde dyret noget inden for de første 30 dage, vil jeg gerne kontaktes – gerne før dyrlægen, da ikke alle dyrlæger er lige gode til marsvin.
Der ydes ingen former for garanti på selvforvoldte skader/uheld, som er sket pga. uforsigtighed el. lign.

Hvis dyret ikke står under søger nyt hjem

Man er altid velkommen til at kontakte mig alligevel, man ved jo aldrig om jeg muligvis kunne overtales.

Translate »