Marsvin har brug for C-vitamin dagligt, og da de ikke kan producere det selv, skal man tilføre det i deres kost. Fejlernærede marsvin får oftest symptomer på C-vitamin mangel. I de milde tilfælde ser det bare ud som om at marsvinene ikke vokser helt så godt, lidt hyppigere tilfælde af abort, fosterforgiftning.. i det store hele lidt flere svage marsvin og lidt flere dødsfald end ‘normalt’. Ved sværere tilfælde vil man se marsvin der ikke kan gå rigtigt på deres bagben, men hopper på dem med stive ben.

Lammelser kan også forekomme. Marsvin med C-vitamin mangel er mere modtagelige overfor andre sygdomme, da de i forvejen er svækkede. En del marsvin kan reddes ved at man fodrer dem korrekt og giver dem et godt boost med C-vitamin… men har de været i minus for længe, er der ikke meget at gøre. Det er derfor vigtigt at fodre korrekt.

C-vitaminmangel
Category: Helbred
C-vitaminmangel
Translate »