Der findes 2 slags: den arvelige og den aldersbetingede. Grå stær ser ud som navnet siger.. en grå plet på pupillen i varierende størrelse alt efter hvor fremskredent det er. Hvis marsvinet i en ung alder får grå stær, er der noget der tyder på at det er den arvelige type, og der bør derfor ikke avles på dette dyr – og forældrene bør nok også tages op til overvejelse. Der er dog intet i vejen for at et marsvin med grå stær ikke kan have et godt liv. Der skal tages visse hensyn, men ud over det klarer blinde marsvin sig helt godt, da deres syn i forvejen ikke er det bedste. Har man et blindt marsvin, skal der så ikke laves de store omvæltninger i buret, og man skal overveje nøje hvilke burkammerater den har. Et halv- eller helblind marsvin kan jo ikke se hvorfra en evt. afklapsning kommer fra, hvis den går med nogen stride bananer. Som fodnote har jeg selv haft en blindgris, som altid har været en glad og tillidsfuld pige med masser af gåpåmod – dog fik hun burvenner som ikke havde ‘mokke-tendenser’.

Grå stær
Category: Helbred
Grå stær
Translate »