Selnik er en lille mide der lever i marsvinets hud, og den smitter til andre marsvin. Den giver sig udtryk i bl.a. hårløse pletter, skæl, sår, kløe og marsvinet bryder sig ikke om at blive berørt. Selnik skal behandles med det samme – ubehandlet fører det til en ubehagelig død for marsvinet.
Behandlingen hedder Ivomec eller Stronghold fra dyrlægen, desinficering af alt og karantæne pga. smittefaren. Selnikmiden kan ligge i dvale i marsvinets hud i op til næsten et år, så fordi Gurligrisen ikke viser symptomer som Frede, betyder det ikke at hun ikke har selnik. Selnik kan ‘presses’ i udbrud af ting som stress og drægtighed. Mange har mistet hunner og/eller unger pga. selnik udbrud. Vær obs på at ikke alle dyrlæger har så godt styr på marsvin og hvordan de behandles. Det ER sket at flere dyrlæger har sendt dyr hjem med midler som ikke kan tåles. Bl.a. er flere marsvin blevet behandlet for selnik med et middel der hedder Advocate, hvilket førte til flere dødsfald.
Selnik er dog ikke det værste at få ind, da det er forholdsvist nemt at behandle og prognosen for at marsvinet bliver rask er på 99,9999999999%