Beslutningen er taget, og hvad så? Mange tror at det er fint at bare købe et marsvin… men det er ikke altid den bedste idé. I modsætning til kaniner, som er kolonidyr, så er marsvin flokdyr.
På godt dansk betyder det at kaniner kan leve i grupper fordi det giver nogen fordele, men de gør det ikke nødvendigvis pga. den sociale side af at være mange – marsvin lever i grupper fordi de er sociale dyr, som trives bedst sammen med en eller flere af deres artsfæller. Og hvor meget vi mennesker end aktiverer dem, så ER vi altså ikke noget marsvin og kan derfor ikke opfylde lige netop det behov hos vores nye ven.
Der kan ske det, at et alene-marsvin bliver meget deprimeret og simpelt hen går i sultestrejke. Specielt de meget følsomme. Som eksempel købte jeg en lille hun som selskab til et rescue-marsvin jeg havde fået. Mine intentioner var at de lige skulle have lov at vænne sig til hinanden inden de blev sat sammen. Så de kom i hvert sit bur, dog lige op og ned af hinanden. Den lille blev bare helt utroligt deprimeret. Fra sen eftermiddag efter hjemkomst til næste morgen sad hun hvor man satte hende i buret, hun spiste ikke og hun drak ikke. Hendes mave rumlede faktisk så hele ungen dirrede, men hun ville ikke spise. Når et marsvin ikke spiser i et døgns tid, så er det rigtigt skidt, da hele deres system går i stå – som hovedregel siger man at spiser et marsvin ikke i et døgn, så er det op til dyrlægen for noget er galt. I hvert fald havde jeg ikke længere nerver til det, og stoppede resolut ungen ind til den store. Der gik 5 minutter så spiste hun alt hvad hun kunne! Nogle ganske få marsvin kan gå alene og trives fint, men jeg tør personligt ikke tage chancen på at lige netop mit nye marsvin er i den kategori – gør dit marsvin glad og giv den en ven. Og for os mennesker, er det en ren fryd at se dem mutte rundt sammen, lege og hygge sig.
Hvad skal man dog vælge? Der er mange myter, men lad os lige nævne et par enkelte: Hanner lugter. Hanner slås. Hunner bliver ikke særligt tamme… og mange flere. Hanner lugter ikke. Jo, en enkelt han ud af 100 kan lugte lidt ‘maskulint’, men det er ikke noget man kan generalisere med. Jeg har flere hanner, med hunner siddende i bure ved siden af, og har ikke noget lugtproblem med dem.
Hanner slås. Njoeh, det kan ske, men får man dem fra små af, eller meget gerne hvor en af dem er en 4-6 måneder ældre, så er rangordenen etableret fra start og der bør ikke opstå problemer senere. Mange hanner kan dog ikke hitte ud af at komme tilbage til en burven efter adskillelse eller hvis en af dem har været sammen med en dame. Hunner bliver fint tamme. De har som regel en anden mentalitet end hannerne.. men det vil jo blive kedeligt hvis alle er ens. Man skal vælge individuelt, alt efter hvad der passer mest til en selv. Som jeg ser det, er hannerne de mest udadvendte, de mest nysgerrige og de største ‘ballademagere’ med at finde på skøre ting. Hunnerne er ikke helt så nysgerrige, og er glade bare de har mad. Man kan vel også sige at for at se mange hunners personligheder, skal man lige kigge en gang extra, da de ikke er så brovtende som hannerne.
Er man til skæg og ballade, er hanner nok et godt valg – er man til fladen ud foran TV’et med et marsvin på maven, er hunner ikke tosset. Men igen kan de variere i temperament inden for kønnet. Man kan også drage af sted ud og kigge, og vælge med hjertet når lige de rigtige er der – og så tage det køn som det nu bliver.
Som regel er det ikke en nødvendighed at ‘tjekke efter’ når man køber hos en opdrætter – men det kan dog smutte, så det er altid en god ide lige at tage en kigger og så være sikker. Mange dyrehandlere har heller ikke altid lige godt styr på hvad der er hanner og hunner.
Når ungerne er til salg, skulle de gerne være blevet 4 uger og veje mindst 300g. I den alder er det ikke det store problem at se forskel. Vend bunden i vejret på bæsterne og tag et godt kig på deres ædlere dele:
Hannerne KAN snyde – de kan trække klokkeværket ind så de ligner piger. Det er der også råd for. Der kan gøres 2 ting.
1)
Sæt en finger i lysken, lige over der hvor der måske er en diller, og
tryk (ikke alt for hårdt) – hvis *noget* popper ud, så er det en dreng.
2)
Tag marsvinet under ‘armene’, og ryst forsigtigt op og ned.. lidt i
stil med at man tager en baby – hvis der er klokkeværk, så sørger
tyngdekraften og hoppebevægelserne for at det dropper ned.
Så skal der kigges marsvin, men hvor gør man så det?
I grove træk er der 5 steder:
- Dyrehandleren
- Stueavl
- Registreret opdrætter
- Internat/formidling
- ‘Rov-avler’
Der er også lige en detalje om man helst vil have en ‘rundkørsel’
eller om man har forelsket sig i en bestemt race. Der er utallige racer
at vælge mellem i utallige farver… korthårede, langhårede, krøllede,
krusede, hvirvlede….
Er der en bestemt race som man trækkes mod, så
skal man nok gå direkte til en opdrætter, da det er sjældent at en
dyrehandler ligger inde med lige netop den race.
Vælger man en dyrehandel, så vælg for guds skyld en ORDENTLIG en af slagsens. Se på om der er rent og pænt, om der er hø at gemme sig i, plads nok, om ungerne er meget små og om de er kønsopdelt. Hvis ikke dyrehandlen kan tilbyde disse forhold, så find en anden – det er fristende at redde en lille stakkel, men det kan betyde hampre dyrelægeregninger og ingen garantier. Er de ikke kønsopdelte, er der stor risiko for at tager man en pige, så er hun allerede vordende mor.
Marsvin bliver kønsmodne i en alder fra ca. 4 uger, hanner såvel som hunner, og et dyt i bamsen tager kun få sekunder. En så ung hun har en masse odds imod sig ved en fødsel, og går det galt bliver det meget grimt for hende. Der er heldigvis en stor del ansvarlige dyrehandler som gør deres bedste for dyrene – og hvad betyder det så at man måske må tage en tur der er lidt længere. Det kan desværre ikke udelukkes at man får en drægtig hunbebs med fra en fornuftig dyrehandel – de har jo ingen kontrol over hvordan dyrene har gået inden de kom i dyrehandlen.
Stueavl – jaeh, nu skal jeg se om jeg kan beskrive hvad jeg mener uden at lyde for kringlet. En del avler marsvin uden at være medlem af DMK, mange fordi det er såååå hyggeligt eller at lille Sofie skal have lov at prøve at lave unger med sit marsvin. I en del bliver der således ikke tænkt helt så meget på hvilke dyr der sættes sammen, hvor unge, hvor mange kuld etc. Priserne er tit derefter også… 1kr, 5kr, 20kr osv. Tit får man ungerne smidt i nakken fordi nu har de 25 unger siddende, og de skal bare uuuuuud. Der er heldigvis også dem som går ligeså højt op i marsvinets velfærd som de ‘organiserede’. Tager man ud og kigger, så vurder i de enkelte tilfælde om man er tryg ved at købe der – man skal lidt lade som om det er en fin racehund til 8.000kr man er ude og kigge på og om man så finder forhold og informationer der matcher ‘prisen’.
Opdrættere er der masser af – både af fine racedyr og af rundkørsler. Mange opdrættere er medlem af DMK – Dansk Marsvine Klub, og følger derfor nogen standarder for hvordan og hvorledes unger tages fra m.m. En stor fordel her, at 99.999999% af DMK-dyr har stamtavler der kan føres adskillige generationer tilbage, og man kan derfor se hvad der er bag dyret. Desuden vil dyr som ikke er egnede til at føre deres gener videre, enten pga. temperament eller fysiske skavanker, blive taget ud af avlen. Det kan nu ske, at man falder for lige den helt rigtige… og så bor den i den anden ende af landet. Priserne ligger typisk her fra 100kr og opefter for et kæledyr til 250-350kr for en langhåret, skinnyer (hårløse marsvin) dog ofte fra 400-600kr. Det er som regel muligt at få fragtet dyrene en god bid af vejen, simpelt hen fordi der ofte afholdes udstillinger i Danmark, og en opdrætter fra Skagen kommer så til Holbæk og udstiller. Selvfølgelig kommer man nok til at vente et par uger inden transporten kan foregå, men det plejer at kunne lade sig gøre. Mange marsvinesider linker til andre opdrættere, så hvis man klikker rundt får man set lidt af hvert.
Mange dyr annonceres med eller uden stamtavle. Hvis man bare skal have sine marsvin til at hygge, så er stamtavlen nok ikke specielt vigtigt – dog kan det jo være morsomt at se hvad for nogle dyr som ligger bag. Kigger man på dyr med stamtavle fordi man overvejer at udstille i en klub og/eller måske lave et kuld eller to på et tidspunkt, så er der et par ting at være opmærksomme på. Vi er p.t. 2 officielle klubber i Danmark, hvoraf jeg selv kun er medlem af Dansk Marsvineklub (DMK), og jeg tør derfor kun udtale mig skråsikkert på vegne af min egen klub… dog skulle der være visse lighedspunkter. I begge klubber kan man omregistrere dyr, hvis man er medlem af den ene klub og har købt dyr med en stamtavle fra den anden. Man skal være obs på at nogle dyr der sælges med en stamtavle, hvor det ikke er en ‘rigtig’ stamtavle fra en af klubberne, men en hjemmelavet såkaldt afkomstattest. En sådan afkomstattest kan IKKE omregistreres til DMK. Er det et kæledyr, så er skaden teknisk set ikke så stor, for man kan altid selv stambogsføre et dyr som kæledyr med blank tavle. Men er man til racedyr, så er den straks værre. For så står man med et dyr som ikke kan blive registreret som racedyr, men kun som kæledyr med blank tavle – og har man planer om udstilling og avl, så er det altså ikke så optimalt at dyret ikke kan blive rigtigt registreret. Det kan være en god ide at selv spørge ind til hvilken klub stamtavlen er fra, hvis det ikke fremgår af en annonce – bare for at sikre sig at det ikke er en hjemmelavet af slagsen.
Så er der internater og frivillige formidlere. Her plejer der at være godt styr på dyrenes køn og sundhedstilstand før de sendes videre. Dog er der en tendens til at mange internater ikke har så meget styr på den tekniske del af marsvin, som racer og farver. Men går man ikke op i det, så er det jo en mindre detalje.
Sidst er det de såkaldte ‘rov-avlere’ – dem ser vi desværre dukke op. Her er vi i en kategori hvor man avler ukritisk på alt med en puls, forholdene er så absolut ikke ideelle, og det ses at købere kommer hjem med syge eller drægtige dyr.
Man bør derfor altid være kritisk når man er ude og købe dyr. Selvom det umiddelbart kan virke som en god ide at redde et dyr, som går under dårlige forhold… så åbner det desværre bare op for at nye dyr tager dets plads, fordi det har kunne ‘betale sig’.