Udstilling

På selve dagen møder man til indtjek før udstillingen (evt. aftenen før) – tiderne står i invitationen i medlemsbladet og/eller på DMKs hjemmeside.
Indtjek går ud på, at der sidder en stribe mennesker og kigger alle dyrene grundigt efter, før de får lov til at komme ind. Det er bl.a. for at sikre at udstillingsreglerne bliver overholdt, og at der ikke kommer syge dyr ind i hallen, som kan smitte de andre marsvin.

Der er ofte en god lang kø af glade marsvinemennesker, så man hopper bare på køen og følger med deropad.

På mange udstillinger, sidder der lige før indtjekkerne, en eller to ‘papirnussere. Hvis der gør det, så skal man lige vende forbi dem og fortælle hvad man hedder… eller rettere hvad udstilleren hedder. Derefter får man stukket lidt papirer i hånden, hvor ens tilmeldte dyr er listet. Hvis man får 2 ark, der ser rimeligt ens ud, så er det ikke en fejl. Den ene skal indtjekkeren have, til at krydse dyrene af på, og den anden beholder man – og så har man en dejlig nem liste over hvor ens egne dyr sidder henne i salen.

Er man flere i husstanden som skal udstille, så skal alle dyrene tjekkes som en samlet gruppe, før nogen i husstanden går videre ind i salen med dyr.
Oppe hos indtjekkeren, stikker man dem deres lap papir, og derefter et dyr af gangen, som de så piller, roder og rager ved, til de er tilfredse. På deres papirlap kan de så krydse af om alle tilmeldte dyr er mødt, hvem der ikke er med alligevel, om man har salgsdyr med og hvor mange, og om man har transitdyr med og hvormange. Der bliver så krydset af om dyrene er godkendt eller ej – og så får man sit papir tilbage.

Så langt så godt.. og man fortsætter (som regel bare ligeud) til de næste papirnussere. De vil gerne have den se den seddel, som indtjekkeren har skriflet på… for nu rettes der til, så dommerne sidder med up to date lister over dyrene. Har man transitdyr med, eller har man fået afvist dyr, så er det et godt sted at spørge hvor man finder transitrum og karantænerum – de er nemlig som oftest låst, og man skal have fat i en nøgleholder for at komme derind. Det er osse hos de sidste papirnussere at der sælges programmer/kataloger for udstillingen.
Når alt så er clearet her, så har man været igennem indtjek, og kan trisse ind i hallen med sine dyr og få dem i burene/kasserne.

Der kan være mange grunde til at man får afvist dyr i indtjek. Men det er vigtigt at huske, at det kan ske for alle – selv de allermest erfarne… det er altså ingen skam at blive afvist, og ingen vil se ned på én heller.

Indtjekkerne kigger f.ex. hunnerne om de er drægtige… drægtige dyr må ikke udstilles i Danmark, så har man sådan en med, bliver den helt bestemt afvist – drægtige må slet ikke være på udstillingsmatriklen og det ‘koster’ altså at blive grebet med sådan en i indtjek.. lad vær at tage en drægtig med, eller bare nogen man er i tvivl om de er det. Og så kigges der på smitsomme ting… alt fra lus til marsvineskab/selnik. Hvis man nu bliver afvist, så spørg endelig indtjekkeren hvorfor osv., de er nemlig rigtigt flinke til at tegne og fortælle, så man lærer hvorfor, hvordan og hvorledes. Meget store dyr og meget små unger bliver ofte kontrolvejet – marsvin må nemlig veje max 1700g, ellers bliver de afvist. Unger må gerne være med i salgsbure fra de er 4 uger, men de må ikke veje under 300g, så bliver de osse afvist.

For mange nye kan indtjek virke som en stor skræmmende bøhmand, men det ER altså ikke så slemt – det kan jeg godt love

Nu er man så kommet igennem indtjek, og så er det med at få installeret dyrene i udstillingsbure, salgsbure, transitrum osv. Tidsplanen kan variere, men inden udstillinge starter, så SKAL alle dyr have vand og foder i deres bure/kasser – der går simpelt hen nogen rundt og tjekker. Når tiden nærmer sig til at det går igang, så bliver man budt velkommen. Her kan det godt betale sig at have lyttelufferne ude. Der vil bl.a. blive nævnt hvilken dommer, der dømmer hvilke klasser, og i hvilken rækkefølge. Ikke grueligt længe efter velkomsten, så kan man se at dommerne og deres sekretærer kommer på plads, og SÅ går man igang.
Nogle sekretærer råber klasserne op, men det sker ikke altid, og det kan osse være svært at høre… det gælder altså om at holde sig til selv, eller igen gribe fat i nogen der ser ud til at have styr på det og så spørge.

En marsvineudstilling kan godt virke rodet og uoverskuelig, når man ikke har været med før… og man kan seriøst få stress af at skulle holde øje med hvornår man skal op…. specielt fordi der ikke altid annonceres med en råbende sekretær, at nu er det nu.

Det er der selvfølgelig råd for, og det gælder uanset hvilken klasse man har dyr i. Jeg har fundet det nemmest at holde øje med dyrene/burene i klassen lige før mit eget dyr skal på dommerbordet. Dvs. at hvis mit dyr har nr. 198, og er i en klasse med dyr fra 190 til 205, så tjekker jeg hvilke numre der er i klassen før… det kunne være 176-189. Her bider jeg mærke i helt præcist hvor de bure er henne, og så har jeg hele tiden et halvt øje på dem. På et eller andet tidspunkt, så ser man en hel flok mennesker valfarte hen til burene, tage dyrene op, og hjule af med dem… så skal man selv op næste gang. Det giver så fint tid til at man i roligt tempo kan traske op til sit bur, og lige så stille gøre klar til klassen. Der går jo så sjældent længe før resten af klassens mennesker dukker op, og så følger man bare med strømmen.
De udstillinger som er uden bure, der må man bare holde godt øje.. man kan godt liste sig ind på udstillere ved bordet og lige spørge hvilken klasse de står med.

Mange af dyrene har nogen forskellige bræt-dimser at stå på – det er ikke et udstillingskrav, men er ganske praktisk. Har man ikke sådan et, så tage et sammenfoldet håndklæde med, som dyret kan sidde på – det gør det nemmere at række rundt ved dommerbordet. Man kan med fordel vikle håndklædet om et eller andet stift (og håndterbart), som f.ex. en stor bog i stift bind. Vores første bræt bestod af en hylde, savet i passende stykker, med klodser som ben, og hjemmesyede betræk.

Oppe ved dommerbordet, bliver dyrene bedømt af dommeren en af gangen. Nogen gange kan man greje hvordan placeringen bliver.. andre gange ikke. Når dommeren er færdig med klassen, så går man tilbage til burene med dyrene.

Senere på dagen, kommer bedømmelsessedlerne op og hænge på burene… med rosetter eller hvad arrangørerne nu ellers bruger. Det kan osse hænde at man får sin bedømmelsesseddel med med det samme.

I alle klasserne er der selvfølgelig placeringer… antal rosetter afhænger af antal startende, akkurat som til f.ex. ridestævner. Men der er jo selvfølgelig mere end bare at blive nr. 1, 2 eller 3. BIS-placeringerne er som noget nyt afhængigt af antal tilmeldte istedet for det antal marsvin som er mødt frem på dagen.

Alle klasser inddeles efter racer, farver osv… og så alder. Dyr fra 3-5 mdr kaldes junior, og de har deres egne finaler. Kæledyrene har så osse veteranklasser, for dyr over… ooooh tror det er 4 år.

Uanset hvilken klasse man starter i, så er der en standard til klassen… altså en slags kriterier for hvordan det perfekte dyr skal være. Det er det, som dommeren bedømmer efter. Udover placeringer, så kan der gives certer til dyrene. Et cert betyder at dommeren mener at dyret ligger meeeeeget tæt på standarden. Får man 3 certer, så er dyret champ… ok, der er så lige lidt regler her osse. Certerne skal selvfølgelig være for den samme type klasse. Alle 3 certer må ikke være fra den samme dommer, og i de 3 certer, så er der kun 1 der må være et juniorcert (cert fået i klasserne 3-5 mdr).

Racedyrene er så inddelt i grupper… f.ex. langhår, ruhår, crestede, satin osv osv. Hver gruppe består af mange racer.. f.ex. langhår er sheltier, coronetter, peruanere…osv. Når en hel gruppe er dømt færdig, så afholdes der BIG for den.. BIG står for Best In Group. Dommeren vurderer enerådigt, hvilke dyr han/hun vil se i BIG’en, og de kaldes så op – der uddeles 1-2 BIG-placeringer per gruppe. Når alle juniorracedyrene er bedømt, så afholdes der BISJ – Best In Show Junior. Igen er det op til dommeren hvilke dyr, der bliver kaldt op. Antallet af placeringer er her afhængigt af antal startende dyr. Når de ‘voksne’ racedyr er dømt færdig, så har de deres BIS… samme regler som for juniorerne.

Kæledyrene er osse inddelt, men ikke i grupper. Børnene har deres helt eget, hvor de har en BISJ og BIS kun for børneudstillere. Børnene må selvfølgelig gerne udstille i klasser med voksne deltager, men voksne må ikke starte i børnenes klasser.

Resten af kæledyrene har selvfølgelig osse BISJ og BIS.
For nogen år tilbage indførte vi champklasser for kæle- og børnedyr. Dvs. at dyr som allerede ER blevet champs, ikke konkurrerer med ikke-champs. De har deres egne klasser kun med champ-dyr. Champs deltager så i den almindelige BIS for kæle- eller børnedyr.

I champklasserne kan der gives supercert – og her gælder de samme regler som for almindelige certer. Får en champ 3 supercerter, så er den superchamp.

Der skal også ryddes op. Afhængigt af arrangører, om det er med eller uden bure, så sker oprydningen som regel på 2 måder. Det kommer meget an på om der er ‘offentlig’ BIS-placering, mens dyrene er på bordet, eller om dommeren noterer på sin seddel og der først ryddes op, før spændingen bliver udløst.

Arrangørerne bliver altid vældigt glade hvis man uanset hvornår der ryddes op, lige giver et nap med – og man ihvertfald rydder op efter sig selv.. fejer omkring sine ting, sætter sine egne borde og stole på plads osv. Det gør ikke noget at man måske er ny, alle er begejstrede for folk der kan svinge en kost.

Til sidst drager man hjemad… pænt trætte, men efter en hyggelig dag. For uanset hvor stressede vi farer rundt på udstillingen, så får vi stadig hygget igennem på tværs af landet.