Grønt – godt og ikke så godt
Madpyramide
Foder

Der er mange meninger om hvad der er godt at fodre med, hvad der er knapt så godt og hvad der er absolut noget skidt. Jeg skal gerne tilstå at jeg er langtfra velbevandret i de forskellige planter, hverken i naturen eller haven, så hvis jeg er i tvivl om noget bliver der ikke fodret med det.

Når det gælder de ting som er godt, så er der nogen der kun fokuserer på c-vitamin… og her kan der så være andet der spiller ind. F.ex. med persille, som er god på c-vitamin, men hvor fosfor-calciumforholdet ikke spiller max. Der er derfor en del ting, hvor man skal udvise mådehold… altså f.ex. ikke 4 kg persille hver dag 😉

Grønt – godt


Agurk
Alfalfa
Ananas
Ananaskirsebær
Appelsin
Artiskok
Asparges
Aubergine, moden
Bambus, hele planten
Banan
Basilikum
Bellis
Birk
Bladbede
Bladselleri
Blodbøg
Blomkål
Blåbær
Bolsjebede
Broccoli
Brombær
Brændenælde
Brøndkarse
Bynke
Bøg
Champignon
Citron
Citronmelisse
Citronmynte
Citrontimian
Clementin
Dild
Dunhammer
Døvnælde
Elefantgræs
Elm
Estragon


Feldsalat
Fennikel
Figen
Forglemmigej
Fuglegræs
Gederams
Gran
Granatæble
Grapefrugt
Græs
Græskar
Gråbynke
Guavabær
Gul bede
Gulerod
Hassel
Hindbær
Hjulkrone
Hvid kløver
Hyben
Hyrdetaske
Høgeurt
Johannesbrød
Jordbær
Jordskok
Kapstikkelsbær
Katost
Kattegræs
Kikærter
Kinaradise
Kiwi
Knoldselleri
Kokosnød
Koriander
Krusemynte
Kumquat
Kvæde


Kørvel
Kål
Kålrabi
Lavendel
Lime
Litchi
Lucerne
Løgkarse
Løvefod
Løvstikke
Majroe
Majs
Majs
Mandarin
Mandel
Melon, alle slags
Morgenfrue
Mynte
Mælkebøtte
Oregano
Palmekål
Papaya
Paradisæble
Passionsfrugt
Pastinak
Peberfrugt
Pebermynte
Peberrod
Persille
Persillerod
Pil
Plantain
Præstelus
Pære
Radise
Raps
Ribs


Roe
Rose
Rosenkål
Rosin
Rosmarin
Rødbede
Salat, alle slags
Sharonfrugt
Skorzonerod
Skovjordbær
Skvalderkål
Solbær
Solsikkes
Spansk kørvel
Spinat -med måde
Squash
Stedmoderblomst
Stikkelsbær
Stjernefrugt
Sukkerærter
Sølvbede
Tallerkensmækker
Tamarind
Tidsel
Timian
Tomat, moden
Tranebær
Tyttebær
Vejbred
Vild kamille
Vindrue
Væddeløber
Æble
Ærter, og bælg


Grønt – ikke så godt


Abrikos
Agerpadderokke
Agersennep
Agertidsel
Akacie
Akeleje
Alpeviol
Amaryllis
Ananasblade
Anemone
Aronstav
Arve
Aspargesbær
Avocado
Belladonna
Benbræk
Benved
Bingelurt
Bittermandel
Bjældetræ
Bjørneklo
Blomme
Blå stormhat
Blåregn
Bog
Boghvede
Brandbæger
Bregne
Bukketorn
Buksbom
Bulmeurt
Burre
Bønner
Chiafrø
Chili
Daddel
Dieffenbachia
Digitalis
Dorothealilje
Dragefrugt
Druehyld
Druemunke
Dværgmispel
Efeu
Engblomme
Engletrompet
Erantis


Fersken
Filodendron
Firblad
Foldblad
Fuglekirsebær
Følfod
Gaffel vortemælk
Galdebær
Galgeurt
Galnebær
Gifttyde
Gråbynke
Guldblomme
Guldregn
Gyldenlak
Gåseurt
Hamp
Hasselurt
Havebønne
Hundepersille
Hundetunge
Hvidløg
Hyld
Høsttidløs
Iris
Jakobslilje
Julerose
Julestjerne
Kabbeleje
Kaffebønne
Kalla
Kaprifol
Kartoffel
Kastanje
Kejserkrone
Kirsebær
Klematis
Klinte
Kobjælde
Kongelys
Konvaller
Koralranke
Korn
Kornblomst
Kristi Tornekrone
Kristpalme
Kristtorn


Krokus
Kærmysse
Lakridsrod
Liguster
Liguster
Lobelia
Lugtløs kamille
Lupin
Lærkespore
Løg
Malurt
Mandler
Mango
Mimose
Mirabelle
Mistelten
Morel
Mos
Muskattræ
Narcissus
Natskygge
Nektarin
Nerie
Nyserod
Nødder
Oksetunge
Oliven
Padderokke
Padderokke
Perikum
Perlebælg
Pestilensurt
Pigæble
Pileurt
Porre
Pralbønne
Primula
Purløg
Pyntegræskar
Påskelilje
Rabarber
Ramsløg
Ranunkel
Ranunkel
Rejnfan
Rhododendron
Ridderspore


Rosmarinlyng
Rød kløver
Røllike
Rønnebær
Saint Paulia
Sevenbom
Skarntyde
Skarntyde
Skovsyre
Skræppe
Skørtidsel
Slangerod
Slåen
Smørblomst
Snerle
Snerle
Sojabønner
Spinat
Stenurt
Stinkende gåseurt
Stormhat
Sumak
Svalerod
Svaleurt
Sveske
Svingelrajgræs
Syre
Syren
Taks
Taks
Tobaksplante
Tomatplante
Torskemund
Tuja
Tulipan
Ulvsrøn
Valmue
Vibeæg
Vild selleri
Vildvin
Vinca
Vintergæk
Vortemælk
Vrietorn
Ærenpris
Ærteblomst
Åkande


Her er en lidt mere grafisk udgave af hvordan marsvin bør fodres.

Marsvin kan ikke selv danne c-vitamin, og skal derfor have det tilført via foderet. Det nemmeste er at købe et færdigt foder med et højt indhold af c-vitamin. Samtidigt skal man gå udenom foder med et højt indhold af korn. Da marsvin ikke er bygget til at fordøje korn, så kan man komme ud for at ens marsvin reagerr med allergisymptomer på et foder med for meget korn i. Dvs. at de begynder at få udtørret og irriteret hud, kløe og skæl. Som hovedregel kan man godt gå ud fra, at foder i supermarkedet er ‘junkfood’.

Man kan købe foderpiller af forskellige mærker (igen ikke fra supermarkedet), f.ex. Mifuma, eller CAK (Cavia Korrell). I den noget dyrere ende finder man Burgess Excel, som er virkeligt lækkert – og kan med fordel bruges som guf.
Nyere på markedet i Danmark er Berkel. Det er dog ikke lige sådan at finde i butikkerne. Her henter folk enten selv i Tyskland, eller springer på en ‘Berkel-rute’ der kommer til Sjælland/Storkøbenhavn cirka en gang om måneden.

I nødens stund kan man se om der er en opdrætter i lokalområdet og høre hvad de bruger og hvor de får det fra.

Høet er en vigtig bestanddel af marsvinets kost, og det kan godt betale sig at købe en fornuftig kvalitet. Igen, hvis man har pladsen, er det muligt at købe miniballer til hesten og opbevare tørt hjemme, ellers sælger dyrehandleren tit nogen gode poser til en rimelig penge. Ikke alt supermarked hø er værd at skrive hjem om, men høet fra Best Friend er slet ikke så ringe, det samme gælder for hø fra Vitakraft, hvis man endelig ikke har plads til miniballerne. Man kan dog godt komme ud for at de lidt større poser som dyrehandleren og nogle supermarkeder har ikke er hø, men frøgræs… sådan lidt forenklet sagt, så svarer det til toastbrød, fordi at det gode og næringsrige er pillet fra og det kun er selve stråene der er tilbage.

Man kan ikke give for meget hø… det er godt for dem at spise og de elsker at putte i det. Selv bruger jeg urtegræshø fra Skovly – det er ikke det billigste, men det er suverænt godt hø, osse sidst på sæsonen – til stor misundelse for dem, der ikke er med på kundelisten.

Fodring
Translate »