Helbred

Drægtige hunner kan til tide abortere sine unger. Oftest kan der være noget galt som gør at hunnens krop udstøder dem. Der kan være mange grunde til en sådan abort, f.ex. stress. Jo senere hunnen aborterer, jo større risiko er der også for at der opstår komplikationer… såsom drægtighedssyge.
Hvis hunnen virker trist, sløv og ikke har nogen appetit – søg dyrlæge.

Hunner kan absorbere fostre i starten af drægtigheden, i stedet for at abortere dem. Teorien er, at absorberer hunnen, har der sandsynligvis været noget galt med en eller flere af fostrene. Normalt kommer hun i brunst kort efter, og kan blive parret af hannen med en ny drægtighed til følge.

Støv fra spåner, hø o.lign. kan godt give en allergisk reaktion hos visse marsvin. Marsvinet vil virke snottet og kan have vejrtrækningsproblemer. Tag først til dyrlægen og tjek om det er lungebetændelse, forkølelse er også en mulighed. Prøv at improvisere med mindre støvede materialer i marsvinets omgivelser, som at skaffe mindre støvet hø og bruge støvfrit strøelse som hør, hamp, fleece eller tørv.

En del marsvin kan have foderallergi, oftest pga. foder af for ringe en kvalitet til marsvin. Typisk et meget kornholdigt produkt som supermarkedsfoderblandinger kan give sig udslag i hudirritation. Løsningen på det problem er ganske enkelt at skifte til foder af bedre kvalitet.

Hunnen har kun 2 dievorter, og er der flere unger og derved trængsel, kan de godt blive noget voldsomme for at få alle sammen. Dvs. at der kan blive tygget og hevet en hel del i hunnens dievorter. Det kan give grobund for infektioner, bylder og meget andet. Dievorten kan blive rød og hævet og hun vil blive meget øm. Tag en snak med dyrlægen om bedste fremgangsmåde.

Mest sete symptomer er at marsvinet ofte skal tisse, men kun en lille tår. Marsvinet kan også pive ved tisning, og det er ofte vådt at tis i de nedre regioner. Lugter man, har det en karakteristisk skarp lugt. Der behandles med Baytril, som fås hos dyrlægen.

Urinen bliver mælkeagtig og uigennemsigtig. Dyrlægen skal vurdere om en kostændring kan klare det eller om der skal mere drastiske midler til.

Bylderne kan formes på et hvilket som helst sted. De er et resultat af en infektion hvor materien samler sig under huden. Det kan være fra et bidsår, skrammer, eller noget så småt at man ikke har haft en chance for at opdage det, og de kan vokse djævelsk hurtigt. Man kan vente til bylden sprænger af sig selv (det kan dog ikke altid anbefales), men man kan også tage til dyrlægen og få den tømt. Det er dog vigtigt at den bliver tømt og renset grundigt – og holdt øje med et stykke tid, så der ikke går infektion i den igen. En tømt byld kan godt lukke sammen og starte forfra. Sprænger den i buret, så er det bare frem med vand og sæbe – for det første er det et svineri ud over det hele, for det andet er sådan noget bakteriesnask ikke godt for marsvin – hverken byldens ejer eller burvennerne.

Marsvin har brug for C-vitamin dagligt, og da de ikke kan producere det selv, skal man tilføre det i deres kost. Fejlernærede marsvin får oftest symptomer på C-vitamin mangel. I de milde tilfælde ser det bare ud som om at marsvinene ikke vokser helt så godt, lidt hyppigere tilfælde af abort, fosterforgiftning.. i det store hele lidt flere svage marsvin og lidt flere dødsfald end ‘normalt’. Ved sværere tilfælde vil man se marsvin der ikke kan gå rigtigt på deres bagben, men hopper på dem med stive ben.

Lammelser kan også forekomme. Marsvin med C-vitamin mangel er mere modtagelige overfor andre sygdomme, da de i forvejen er svækkede. En del marsvin kan reddes ved at man fodrer dem korrekt og giver dem et godt boost med C-vitamin… men har de været i minus for længe, er der ikke meget at gøre. Det er derfor vigtigt at fodre korrekt.

Ja, marsvin kan få chlamydia, men ikke som kønssygdom, hehe. Den kan være svær at påvise, og kan endda ved obduktion osse snyde – derfor kan det være en god ide at ved mistanke at få obduceret mere end ét marsvin. Symptomerne er ofte ikke rigtigt noget særligt… man har lidt snue inde, lidt øjeninfektioner, nogen der skranter på kryds og tværs…. og så dødsfald. Har man derfor en del dødsfald og meget skranten, kan det være en god ide at lige vende med dyrlægen om man skulle ha fået chlamydia ind.

Træk, kulde, stress, for meget grønt m.m. kan give marsvinet diarre. Der bør kun fodres med hø og vand til maven er i orden igen. Der kan også gives Zoolac, som fås på apoteket og i en del dyrehandler. Her skal der lige væres opmærksom på, at der IKKE må gives Zoolac hvis afføringen ser nogenlunde normal ud. Det kan give forstoppelse.
Et andet middel der kan bruges med fordel er Prokolin.

Drægtighedssyge er egentligt en smule misvisende da osse hanner kan være uheldige at få det. Oftest ses det dog i forbindelse med drægtige før og efter fødsel, hvilket nok er grunden til navnet. Dyret bliver apatisk og mister appetitten, og lugter ‘underligt’.. sådan acetone-agtigt. Marsvinets krop forgifter sig selv, og det er bare med at komme til dyrlæge i en fart, for odds er ikke ret gode.

En del ældre hanmarsvin bliver ‘løse’ i tarmkanalen. Dvs. at de får svært ved at presse deres pøller ud. Her skal man lige give en hjælpende hånd ved at presse de rigtige steder, så afføringen kan komme ud. Man kan evt. hjælpe med lidt olie, sådan at man bedre kan presse ‘klumpen’ ud, da pøllerne ender som nogen pænt store klumper.

Fatty eye ses ofte hos overvægtige marsvin. Vægten af dellerne trækker så ned i kinderne… lidt i stil med øjnene på en sankt bernardshund. Der kan så opstå en hævelse i den del af huden under øjet som er blottet. Det er som regel ikke farligt som sådan, bare mindre kønt at se på. Idet man regner det for at være arveligt, så avles der helst ikke på dyr med denne lidelse.
Nogle marsvin udvikler det uden at være overvægtige.

Min egen teori er noget i stil med at nogle marsvin, som er meget veltypede (hovede som en golfbold) og/eller har meget runde øjne, der kan det knibe med at beholde elasticiteten i underøjekanten.

Der sker en gang imellem det, at unger bliver født med en eller flere extra tæer, også kendt som polydaktyler. Disse tæer sidder som ulve- og vildtkløer sidder på hunde. Mange af dem er kun en negl i et stykke hud. Pga. risikoen for at de bliver rykket af ved uheld, foretrækkes det at fjerne dem. Man kan enten vælge at klippe dem af, eller binde en tråd stramt om den.

Der diskuteres stadig om det er arveligt eller ej. En ægte polydaktyl er så en ekstra tå med knogler – og den lader man selvfølgelige sidde. Cuy er kendt for at ofte være polydaktyl. Almindelige marsvin får som regel kun den der ‘tomme’ sok med en negl på.

En fødsel kan fremkaldes enten via dyrlæge eller via ‘naturen’. Har man en drægtig hun som er åben og gået meget over tiden, kan man sætte fødslen i gang. Har man flere drægtige hunner sammen, kan der ske det at når den første hun føder, sætter det fødslen i gang hos den eller de hunner som er i buret. Den ikke-fødende hun vil hjælpe med at rydde op og rengøre de nye unger. Derved indtager hun et hormon, oxytocin, som er ve- og lactosefremkaldende. Er hun ikke selv lige op over mht. fødsel, er hendes unger ikke klar til at blive født og resulterer i en abort. Det er ikke 100% alle hunner som får fremskyndet deres fødsel pga. burven der føder, men det er en meget stor risiko at løbe, og ingen grund til at chance den. Der er også tilfælde hvor en drægtig hun får sat sin fødsel i gang, udelukkende ved at komme ned til et kuld unger der var et par dage gamle – men SÅ sensitive er de fleste dog ikke. Man skal dog ikke begynde at ville fremkalde fødsler fordi man selv tror at hunnen er gået over tiden – det er mere nødvendigt hvis en fødsel er gået i stå, hvor det er vigtigt at få ungerne ud inden hunnen bliver alt for træt.

Der findes 2 slags: den arvelige og den aldersbetingede. Grå stær ser ud som navnet siger.. en grå plet på pupillen i varierende størrelse alt efter hvor fremskredent det er. Hvis marsvinet i en ung alder får grå stær, er der noget der tyder på at det er den arvelige type, og der bør derfor ikke avles på dette dyr – og forældrene bør nok også tages op til overvejelse. Der er dog intet i vejen for at et marsvin med grå stær ikke kan have et godt liv. Der skal tages visse hensyn, men ud over det klarer blinde marsvin sig helt godt, da deres syn i forvejen ikke er det bedste. Har man et blindt marsvin, skal der så ikke laves de store omvæltninger i buret, og man skal overveje nøje hvilke burkammerater den har. Et halv- eller helblind marsvin kan jo ikke se hvorfra en evt. afklapsning kommer fra, hvis den går med nogen stride bananer. Som fodnote har jeg selv haft en blindgris, som altid har været en glad og tillidsfuld pige med masser af gåpåmod – dog fik hun burvenner som ikke havde ‘mokke-tendenser’.

Marsvin kan i flere tilfælde komme ud for en ‘frisør’, enten ved at de klipper deres eget hår, eller fordi en burven gør det. Hvis den selv er skyldig, er der kun barberet der hvor den selv kan nå – hvor en burven kan nå over det hele. Juryen voterer stadig om hvorfor det sker… stress, kedsomhed, intet hø at tygge i eller måske ligger det i generne. En hun med unger kan også blive barberet lystigt af små sultne og overivrige rollinger, lige så vel som en onkel kan blive skalperet af sine plejedrenge.

Hvis marsvinet står for varmt og uden ventilation, kan det få hedeslag. Det vil blive inaktivt og hyperventilere med åben mund – der skal STRAKS køles ned med vand.

I de varme perioder kan man prøve at holde solen ude med gardiner, ventilere rummet og evt. have flasker med vand i fryseren, som kan lægges ind i en sok og så ind i burene.

Drægtige hunner, hunner med unger, eller hunner med underlivsproblemer af diverse art kan få hormonelle forstyrrelser. Disse ses som symmetriske hårtab. Der kan gives B-vitamin, men hårene vokser ud selv senere. Det anbefales dog at tage til dyrlæge, da hårtab kan være tegn på andre ting som kræver behandling. Det kan osse ske at hanner får hormonforstyrrelse… det er som regel ikke andet end et ‘grimheds-problem’.

Nej, marsvin ER altså ikke kannibaler der holder bøf-fest med at spise deres afkom. Men det sker at en eller flere unger bliver mere eller mindre tygget i. Mange bliver chokeret hvis de oplever at en hun har spist eller tygget i sine nyfødte. I naturen føder marsvin uden beskyttelse, stort set på en græsplæne, og derfor har de et instinkt til at rydde op så rovdyr ikke får færten af blod. Dvs. at de spiser stort set alt der bliver snasket til.. inklusive moderkagen. Hvis en hun får en dødfødt unge, siger hendes instinkt hende at den må væk – derfor kan hun finde på at prøve at spise den. Det har jeg dog aldrig oplevet, men normalt fjerner man jo rimeligt hurtigt de døde unger.

I ny og næ kan der også ske det, at en unge er længere om at komme i gang, og derfor får tygget et øre i stykker el. lign. Teorien er her, at hunnen kan blive lidt ‘grov’ for at få den i gang, eller hun tror at den allerede er død. Førstegangsfødende kan dog også tygge lidt de forkerte steder, da de ikke har erfaringerne at trække på. Jeg har selv prøvet at stå med en hun, der fik gnavet benene af for tidligt fødte unger – det var bestemt ikke sjovt.

Medmindre man har tænkt sig at udstille, er hømider ikke noget man behøver at spekulere på til hverdag. De sidder som små ‘prikker’ på marsvinets hår, oftest nede omkring måsen. Det vides ikke med sikkerhed hvad de egentlig lever af, men medmindre der er zilliarder af dem, ser det ikke ud til at genere marsvinet. Det skal så siges, at jeg har oplevet marsvin der var sovset ind i hømider, men ikke var generet af dem overhovedet… så om der nogensinde kan blive for mange… tjaeh..

Vil man udstille sit marsvin, så trækker det ned hvis det medbringer sine hømider. Der er et par ting man kan gøre – men det kræver knofedt. Mindst 48 timer inden udstillingen sprayer man med Frontline, der er dog delte meninger om det hjælper på hømider (selv mener jeg at det ikke gør). Der kan læses mere om hømidefjerninge i artiklerne om udstilling.

Hunnen producerer ikke nok mælk til sine unger. Der kan være mange årsager, f.eks. stress, sygdomme eller bare flere unger end der er mad til. Man kan forsøgsvis give extra grønt, da det godt kan få mælken til at komme. Ellers skal hunnen en tur til dyrlægen og have en indsprøjtning. Der er dog ingen garantier, og man kan stå med et kuld som ikke kan få mælk hos deres mor. Har man andre hunner med unger, kan man prøve om hun kan/vil hjælpe men man kan stå med problemet at håndopmade dem. Uanset hvad, skal man ikke vente for længe, da sådan en lille størrelse ikke kan gå ret lang tid uden næring.

Et gammelt husråd er tørret brændenælde, der siges at kunne booste mælkeproduktionen. Det skader jo ikke at smide lidt af det efter hunnen lige efter fødslen. Har man ikke selv lige brændenælder i baghaven, så kan man f.ex. købe det i Matas.

Ofte ses det at sammensætninger af hanner og hunner ikke giver nogen unger. Det kan være at en af parterne er steril, men det kan udmærket være en situation hvor de bare ikke passer sammen. Det er sket at ejerne således tror at det ene eller andet marsvin er sterilt, og det bliver sat ned til andre marsvin i den tro at der ikke kan ske noget… og vupti er der unger. Medmindre at marsvinet har været under kniven, er der absolut ingen garanti for at det er så sterilt som man tror.

F.x. har jeg haft en han og en hun gående sammen i over 6 mdr, hvor der skete absolut INGENTING!
Efter adskillelse kom hunnen til en anden han = vupti drægtig, og hannen kom til en erfaren hun = drægtig.

Drægtige hunner kan udvikle kalkmangel. Det starter med at hun bliver mere stille, lidt usikker på benene og begynder at krampe. Kramperne starter fra bagtæerne og breder sig opad mod snuden. Der bør gives kalktilskud hurtig, og meget gerne tages til dyrlægen. Får man ikke stoppet kramperne inden de når hovedet, så er der ikke meget at gøre, desværre. Kalkmangel ses oftest på satinhunner, hvorfor nogle vælger at give drægtige satinhunner kalktilskud igennem drægtigheden.

En teori er, at visse hunner (igen mest hos satin), har en form for fejl, der gør at hun kan udvikle kalkmangel. Problemet er at marsvin ikke fåes med en varedeklaration, så det er ikke til at vide på forhånd om man lige står med sådan en.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at foretage et kejsersnit. Det kan f.eks. være i tilfælde af at ungerne er døde i hende og at hun ikke kan føde dem. Et kejsersnit er et voldsomt indgreb for et marsvin, og det er meget vigtigt at hunnen kommer i gang med at spise hurtigt. Er hun for sløj til at spise overhovedet efter opvågning, har hun ikke mange chancer for at klare den igennem.

Satser man, er der en del der vælger at sterilisere i samme omgang. Hvis hunnen klarer det, så vil hun kunne være selskab hos en fertil avlshan.

Hos nogen marsvin sker der det, at linsen i øjet falder ned. Dyrlægen kan se det. Marsvinet mister så helt eller delvist synet på øjet, alt efter om linsen falder helt ned eller ej. Der er diskussion om det er arveligt. Marsvinet selv, kan dog leve et dejligt liv uden problemer – vi har haft en af slagsen.

Symptomerne er snottethed, rallende åndedrag, appetitløshed, nysen osv. Tag hurtigt til dyrlægen, da antibiotika ikke er håndkøb.

Lus kan være svære at spotte, da de kun er ca. 1mm lange på marsvinene, og sværere at se på de lyse pelsfarver – de befinder sig ved huden/hårrødderne og de vil bevæge sig når man kigger nærmere efter. Marsvinet vil klø og bide sig, og derved miste hår og evt. lave sår på sig selv. Disse lus smitter kun til andre marsvin. Har marsvinet lopper, er det som regel kattelopper og de smitter så til husets kat og/eller hund. Lopperne kan ikke leve på marsvin, men de kan ‘prøvesmage’. Begge dele behandles med Frontline spray som kan fås på apoteket. Der må IKKE bruges pipetter, dem kan marsvinet reagere voldsomt på – spray er en sikker vinder.
Man kan også bruge Stronghold… men når vi ikke har så mange midler mod selnik, så behøver man ikke hive de tungeste skyts frem, når sprayen virker og kan fås i håndkøb.

Læbesvamp kommer ofte af for meget syreholdig frugt i kosten, f.eks. æbler. Det vil kunne ses som sårskorper omkring læberne. Der kræves ikke det helt store for at slippe af med det igen, dup med Atamon i en god periode til det er væk (og gerne lige lidt længere), jo flere gange om dagen jo bedre. Man kan sagtens komme ud for at have 5 marsvin der får nøjagtig samme kost, men kun en får læbesvamp. Derfor hælder jeg personligt til, at nogen er mere tilbøjelig til at få det end andre.. akkurat som med muk og heste.

Et typisk tegn på mellemørebetændelse er balanceforstyrrelser. Marsvinet har headtilt, og kan have problemer med at holde balancen. Bortset fra balancen, trives mange marsvin alligevel fint. Men har dit marsvin fået headtilt, altså holder hovedet på skrå, og måske har problemer med balancen – så tag til dyrlæge.

Nyfødte eller få dage gamle unger kan udvikle mælkeøjne. Det ser ud som en mælkeagtig hinde i øjet. Se godt efter om der evt. er noget i øjet der kan genere. Er det mælkeøjne, så går de i sig selv ret hurtigt. Men er man i tvivl, så spørg dyrlægen.

Neglene skal klippes med jævne mellemrum. Om man bruger en dertil indrettet kloklipper, en 3-i-1 eller andet, det er en smagssag. Brug hvad der ligger godt i hånden.

Neutraliserede hanner ses oftere og oftere nu om dage. De tjener til det ‘formål’ at man jo kan have dem med en eller flere hunner uden at der kommer unger. Tit kan stridbare hunner bedre enes med en ‘han’ i flokken. Modsat mange andre dyrearter vil hannen IKKE ændre adfærd efter en neutralisation. Dvs. at kunne han ikke gå med hanner før, så kan han heller ikke efter. Han vil stadig opføre sig som en fuldt ud viril han, eneste forskel er at der skydes med løst krudt. Det ses sjældnere at en hun bliver neutraliseret, fordi det er en menget større operation. Men det sker dog at hvis en hun alligevel er på operationsbordet, at ejer vælger at få hende neutraliseret.

Man skal her være allermest obs på om man vælger en dyrlæge, der har kompetencer indenfor marsvin. Det ses desværre stadig, at en del dyrlæger ikke ved nok om marsvin, og derfor sidestiller dem med f.ex. kaniner.
Hvis dyrlægen siger at marsvinet skal faste inden operationen… så skift dyrlæge til dit marsvin. Marsvin kan ikke kaste op, og skal derfor ikke være fastende, da maden i maven ikke udgør nogen risiko. Tværtimod kan det være skidt for marsvinet at ikke have mad i systemet, da man her kan komme ud for at systemet går i stå og ikke kan komme igang igen.

Spørg dyrlægen omkring hvilken procedure/metode der benyttes. Det er mere kompliceret at kastrere et marsvin end f.ex. en kanin, hvor man kan lave snipsnip, sy 3 sting og så er man færdig. Marsvin skal syes i flere lag, osse indvendigt. Man er for nyligt begyndt at kastrere marsvin igennem bughulen – så hvis din dyrlæge benyttet den metode frem for den ‘gammeldags’, så er det også helt fint.

Nyresvigt har stort set de samme symptomer som sukkersyge. Et marsvin der taber sig og drikker meget vand. Der findes ikke nogen kur for nyresvigt.

Der findes diverse af slagsen, og ikke alle er lige nemme at se. Hvis marsvinet ser ud til at mistrives, tabe sig og have kløe omkring numsen, så tag en tur til dyrlægen – gerne med medbragte pøller – så der kan behandles. Ormemidler er på recept, så er man i tvivl, kommer man ikke udenom en tur til dyrlægen.
Sandsynligheden for orm er nok ikke så stor…. i mine år med marsvin er jeg ikke stødt på én endnu.

Ringorm er en svampeinfektion i huden, der får håret til at falde af i pletter. Det smitter som ind i h….. både til andre dyr og til mennesker. Der behandles med noget svampedræbende, som fås hos dyrlægen eller på apoteket.

Der er andre typer af svamp, der typisk ses ved hårtab og fortykning af huden.

Pga. smittefaren bør alle dyr behandles, og ting som bure o.lign. bør desinficeres. Der findes mange svampedræbende midler i håndkøb – spørg på apoteket. Et af midlerne hedder Imaverol, og der kan man komme ud for at apoteteket kræver en recept. Det behøver man IKKE, da midlet er håndkøb – men det hænder at apotekerne ikke er klar over det (guderne må vide hvorfor, da midlet har været i håndkøb i rigtigt mange år)

Selnik er en lille mide der lever i marsvinets hud, og den smitter til andre marsvin. Den giver sig udtryk i bl.a. hårløse pletter, skæl, sår, kløe og marsvinet bryder sig ikke om at blive berørt. Selnik skal behandles med det samme – ubehandlet fører det til en ubehagelig død for marsvinet.

Behandlingen hedder Ivomec eller Stronghold fra dyrlægen, og karantæne pga. smittefaren. Selnikmiden kan ligge i dvale i marsvinets hud i op til næsten et år, så fordi Gurligrisen ikke viser symptomer som Frede, betyder det ikke at hun ikke har selnik. Selnik kan ‘presses’ i udbrud af ting som stress og drægtighed. Mange har mistet hunner og/eller unger pga. selnik udbrud. Vær obs på at ikke alle dyrlæger har så godt styr på marsvin og hvordan de behandles. Det ER sket at flere dyrlæger har sendt dyr hjem med midler som ikke kan tåles. Bl.a. er flere marsvin blevet behandlet for selnik med et middel der hedder Advocate, hvilket førte til flere dødsfald.

Selnik er dog ikke det værste at få ind, da det er forholdsvist nemt at behandle og prognosen for at marsvinet bliver rask er på 99,9999999999%

Hvis et marsvin ikke spiser, så er der noget galt. Det kan være tænderne, der er vokset for lange eller forkert, og i så fald vil marsvinet virke sulten, prøve at spise og så give op hurtigt. Sygdomme kan være en anden årsag. Marsvin er fænomenalt dygtige til at gemme at de er skidt tilpas, da syge byttedyr bliver spist først. Derfor er et marsvin, der virker utilpas, sandsynligvis langt mere sløj end den umiddelbart virker.

Kig først på tænderne. Er fortænderne vokset skævt eller for lange, er det ret tydeligt. Ser de fine ud, er den hellige grav ikke nødvendigvis velbevaret. De har tænder længere inde i munden, som vi ikke rigtigt kan se. Prøv allerførst at lokke med godbidder, og virker det ikke, så tag en tur til dyrlægen og lad ham/hende tjekke tænder m.m. godt efter. Og vent ikke for længe. Får de ikke næring i sig efter et kort forløb, er der mange marsvin der giver op… og det er meget svært at redde en der ikke har viljen selv.

Man har frygteligt få timer at løbe på når et marsvin ikke spiser – under et døgn. Derfor skal en ‘sultestrejke’ tages meget alvorligt.

Et marsvin med sukkersyge vil typisk drikke uanede mængder vand og tabe sig – men ellers virke glad og tilfreds. Der er desværre ikke nogen insulinkure til marsvin. Der er teorier om at man via fodring kan afhjælpe sukkersygen, men personligt tror jeg ikke at det er en holdbar løsning. Vælger man at forsøge sig med kostændring, så bør man sætte sig enormt grundigt ind hvad marsvinet må spise og hvorfor.

De kan minde en del om bylder, bortset fra at de vokser utroligt langsomt. De opstår fordi der går betændelse i en af hudens talgkirtler, og bylden kan blive meget stor. På et eller andet tidspunkt sprænger den selv, og så skal der tømmes pasta-agtigt materie ud og renses godt. Jeg vil dog personligt anbefale at man ikke venter på at den bliver for stor, da der kan blive problemer med at få såret til at hele igen uden at en ny talgknude opstår… og det er desuden ikke særligt behageligt for marsvinet når huden bliver strukket for meget.

Hvis et marsvins tænder af den ene eller anden årsag vokser forkert, kan det få svært ved at spise. Nogle unger fødes med tandfejl, endda så slemme at man vælger at aflive dem. Tandproblemer kan også opstå pga. lettere skæve tænder, knækkede tænder eller f.eks. sygdom hvor appetitten har været påvirket. Det kan rettes op med en klipning/filning. Man kan klippe fortænderne selv, men man løber en risiko for at klippe forkert eller splintre tænderne, og gøre skaden større.

De bagerste kindtænder skal dyrlægen ordne med en fil. Når man tjekker fortænderne, skal de sidde lige og overlappe hinanden. Når læberne i afslappet tilstand lige dækker tænderne, så passer pengene. Nogle marsvin er dog MEGET afslappede i underlæben, så der skal man lige være obs på at man ikke klipper tænder som ikke trænger.

Som hovedregel vil jeg IKKE anbefale at man leger tandlæge selv – tag til dyrlægen istedet.

Får et marsvin for store mængder fremmed mad, eller for store mængder friskt grønt. Det kan udvikle gæring i mavesækken, så er det en meget smertefuld tilstand. En lille smule vegetabilsk olie (1 tsk) kan ofte hjælpe, men der skal holdes en diet på hø og vand, indtil mave-tarmsystemet virker optimalt igen. I nogle tilfælde skal der dog dyrlæge til.

Trommesyge så man ofte for en del år tilbage hos skinnyerne. I disse tider går der dog langt imellem at man hører om tilfælde af trommesyge – både hos skinny og andre typer marsvin.

Det ses ofte som snask i øjenkrogene og løbende øjne. Træk kan give øjenbetændelse, men der kan også sidde et fremmedlegeme, så kig godt efter. Man kan prøve at lige skylle med saltvandsampuller, ellers er det en tur til dyrlægen, da det kan være meget smertefuldt. På den lyse side, så kan langt de fleste øjenproblemer klares med dråber eller salve.

Vær ekstra opmærksom på om der er mange dyr som får øjenbetændelse, og/eller at der er mange som skranter… eller uventede dødsfald.

Marsvin kan også få chlamydia – ikke som kønssygdom – men hvor den udmønter sig i diverse skranteri af ‘småting’. Den er desværre rigtigt smitsom, og er man i tvivl, så tager man til dyrlæge.. er man uheldig at få chlamydia i sin bestand, bør man holde streng karantæne indtil ihvertfald 1 måned efter at der ikke har været flere symptomer.